onsdag den 6. maj 2009

Ansvarlighed

Jammerbugtens skolebørn blev de store tabere på byrådsmødet den 30-04-2009
Venstres byrådsgruppe , Kim Bennike samt Ejler Winkel brugte deres flertal til at gennemtrumfe besparelser i million klassen på skolevæsenet. Uden nogen form for fremsyn ,nytænkning eller en mulighed for et høringssvar var det som om man i panik, med borgermesteren i spidsen valgte en løsning der på lang sigt kan blive dyrere for Jammerbugt kommune end den overskridelse der pt er på budgettet. Besparelserne som skolerne skal ud i betyder: Fyringer af lærer, da det kun er på løn man kan finde så store besparelser. Der blev nævnt på byrådsmødet at tallet kunne blive 20 lærer eller flere. Risiko for at gå fra vejledende timetal til minimums timetal, dette vil medføre flere børn i specialklasser som vil øge udgiften på det budget der i forvejen skrider. Mere samlæsning dvs. flere klasser sammen om 1 lære De store elever sendes hjem i stedet for at få vikar Mindre penge til vedligehold og rengøring. Det er utroligt at man med en borgmester der selv er skolelære vælger denne løsning. I Danmark forsvinder flere og flere ufaglærte jobs og i jammerbugtkommune har vi i forvejen ikke megen industri der kan tilbyde job til den store gruppe ufaglærte vi har i kommunen. Det vi skal leve af i fremtiden er vores børns uddannelse, så det er det allerværste sted vi kan spare - det er decideret uansvarligt . HUSK 2009 er valgår, se på jeres lokale politiker og sig til ham/hende det her vil vi ikke tolerere. Vi vil have en kommune der tilbyder vore børn en uddannelse vi kan være bekendt, så må vi spare andre steder købe lidt færre pizzafabrikker, tinghuse og lade ukrudtet vokse lidt mere i kommunen for denne besparelse er tudetosset. Af Jesper Falkenberg Clausen, Skolebestyrelsesformand, Nørhalne Skole

Ingen kommentarer: